søndag den 16. oktober 2011

Unisex sweater.


Så blev min søns trøje endelig færdig. Den passer ham fint og han har godkendt den.
Trøjen er fra Hjertegarns vinterkollektion 2011 og hedder Unisex sweater, da  opskriften er til både mænd og kvinder. Min søn ønskede sig en varm trøje, der skulle være stor og hyggelig, og derfor har jeg strikket den i en XL, selv om han kun er en XL i længden og en størelse medium/large i bredden.
I opskriften er trøjen strikket i 4 dele og derefter syet sammen. Jeg kan imidlertid ikke fordrage at montere, så jeg har strikket den i et stykke på rundpind nedefra og op. Ærmerne er strikket på i ærmegabet, og jeg har på den måde helt kunnet undgå montering. Det har været et stort projekt, da garnet er tyndt og trøjen er strikket på pinde 3. Jeg havde på et tidspunkt 530 masker, så der var nogle lange omgange undervejs.
Nu går jeg lidt i tænkeboks omkring hvad næste projekt skal være. Har både ufoer liggende og ideer igang, så der er mange muligheder at tænke over. Vi iler straks videre til en faktaboks.

Opskrift: Unisex Sweater fra Hjertegarns kollektion vinter 2011.
Garn: Minivital.
Forbrug: 650 gram.
Pinde: Addi rundpind nr. 3. 2½ til kanter.
Hot or not: Modtageren er godt tilfreds, og jeg synes den klæder ham godt, så den er hot.

8 kommentarer:

  1. Den ser superflot ud - pænt strikket og virkelig flot samlet ved ærmer og bærestykke. Den bliver din heldige søn da super glad for.

    SvarSlet
  2. Det er en rigtig lækker trøje, som sikkert vil komme til at hænge på sønnen dag ud og dag ind.

    SvarSlet
  3. Det ser ud til at være en lækker, klassisk sweater, som han kan have glæde af i mange år.

    SvarSlet
  4. Den ser rigtig vinterhyggelig ud.
    Næh - jeg døjer også med at forstå saligheden i at montere, når det ligeså godt kan strikkes sammen.

    SvarSlet
  5. Enkel, lækker og hyggelig - godt den blev godkendt med alle de masker ;-)

    SvarSlet
  6. Flot, enkel model - klart han har godkendt den :-)

    Spændende hvilke ufo`er du hiver frem - eller om der kommer noget helt nyt på pindene først?!!!

    SvarSlet
  7. Hvor er den fed, og den ser ud til at klæde ham rigtig godt!

    SvarSlet
  8. Tusind tak alle sammen.
    Susanne, den var nem at samle, blot strikket rundt, så det var lige til at gå til.
    Kirsten og Berit jeg håber han vil gå med den i årevis og håber garnkvaliteten er ok, har ikke strikket i det før.
    Sigrid jeg er helt enig med dig, er der mon nogen som bliver salige af at montere?
    Strikkeheks, den er i hvert fald hyggelig at lave.
    Lea, det er en rigtig god model Hjertegarn har lavet der, og tidløs. Har på fornemmelsen, jeg kommer til at lave nogle stykker.
    Camilla, tak, den klæder ham godt og passer heldigvis fint.

    SvarSlet